06.05.2021

I maj måned rundede vi 60 nye kollegaer siden marts 2020

Udviklingen fortsætter, mange spændende projekter er under udførelse og forberedelse, og behovet for flere dygtige kolleger varer ved.

Mandag den 3. maj kunne vi igen byde 5 nye kollegaer velkommen. 5 erfarne kræfter fordelt på alle vore 4 kontorer i Esbjerg, Kolding, Odense og Aarhus.

Usikkerheden i marts 2020 er blevet vekslet til en meget positiv tilgang af opgaver, og et behov for at øge medarbejderstaben betydeligt.

Utraditionelt for branchen, har INGENIØR’NE tradition for at have stor fokus på planlægning og medarbejdernes trivsel. Netop derfor har INGENIØR’NE to planlæggere ansat til aktivt at sikre den enkeltes arbejdsbelastning ved daglig opfølgning. En indsats, der har haft stor betydning i en tid, der ellers på mange måder har været uforudsigelig. 

- Vores store fokus og åbenhed omkring planlægningen, giver os en stor gennemsigtighed. Det er lige så væsentligt, at ingen har for lidt at lave, som at ingen har for meget at lave. Gennemsigtigheden i vores planlægningsværktøj er også et stærkt aktiv i tiden nu, hvor vi oplever et markant pres i branchen. Vi ved, vi har travlt! Men vi har mulighed for at prioritere og planlægge, udtaler direktør og partner i INGENIØR´NE, John Andresen.

Den positive udvikling, som hele organisationen er en del af, giver mange muligheder, både fagligt og socialt. INGENIØR’NE har i mange år været kendetegnet af et højt prioriteret arbejdsmiljø med stærke sociale værdier.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job