01.06.2022

Stort tillykke til John med de 25 år hos INGENIØR’NE!

Det var helt sikkert ikke med tanke for at kunne holde sit 25 års jubilæum sammen med virksomhedens 50 års jubilæum, at John havde sin første arbejdsdag hos INGENIØR’NE den 1. juni 1997, men sådan er det gået.

John har gennem de seneste 25 år været en markant medspiller i INGENIØR’NEs udvikling. Da han kom til i 1997, var det ikke umiddelbart med ambitioner om direktørposten. John Andresen er opvokset i Sønderjylland, oprindeligt uddannet elektriker og efterfølgende diplomingeniør fra Odense Teknikum. Stille og roligt steg John i graderne og opgaverne blev mere og mere betroede med projektledelse, byggeledelse, bygherrerådgivning. For cirka 19 år siden blev John Andresen inviteret med som partner, og i de seneste 8 år har han stået i spidsen for virksomheden som direktør.

Ingen er i tvivl om, at John lever og ånder for INGENIØR’NE. Johns store inspirator er Frits Nielsen, der stiftede virksomheden tilbage i 1972. Frits ønskede at vide alt, og være med i alt. Præcis sådan opleves John også, om end det efterhånden ikke er muligt at følge med i alt med den størrelse virksomheden har i dag. John ynder at være med i dagligdagen som en teamspiller, der ønsker at se holdet spille sig stærk sammen.

Stort tillykke!

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job