10.03.2022

Studerende fik indblik i hverdagen hos INGENIØR'NE

Mandag den 7. marts bød INGENIØR’NE, bygningskonstruktører fra 4. semester på VIA, ind til rundvisning, oplæg, grillpølser og hygge på kontoret i Aarhus.

INGENIØR’NE vil gerne give de studerende et godt indblik i den hverdag, der venter efter endt uddannelse. Og med besøget mandag, var der en oplagt mulighed for de studerende kunne opleve ’hele pakken’, da fadølsanlægget fortsat var tændt efter fredagens personaleevent, hvor samtlige medarbejdere fra alle 4 kontorer var inviteret til indvielse af nye lokaler i Aarhus, hvor der er god plads til både faglige og sociale fællesskaber.

 

De mange studerende fik dog mere end et indblik i fredagsbaren med sig hjem. De studerende fik nemlig også et godt indblik i hverdagen, hos INGENIØR’NE, da både en brandrådgiver, en projektleder og en byggeleder, der alle har uddannelsen som bygningskonstruktør i deres bagage, fortalte om deres hverdag. 

Vi har set frem til denne dag. Det betyder utrolig meget for os, at vi har god kontakt til undervisningsmiljøet, og vi dermed kan understøtte, at undervisningen og arbejdslivet har en rød tråd. Vi er naturligvis også meget taknemlige for fremmødet. Der er ingen tvivl om, at den gode indsigt i de forskellige uddannelser og de unge menneskers nysgerrighed og kompetencer, er med til at udvikle vores virksomhed. Udtaler Susanne Bay Alexandersen, Afdelingschef for INGENIØR’NEs kontor i Aarhus.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job