16.12.2022

Årets byggeri i Danmark 2022

FLUGT - Refugee Museum of Denmark er kåret til Årets byggeri i Danmark 2022.

FLUGT - Refugee Museum of Denmark er kåret til Årets byggeri i Danmark 2022. En pris, der ikke alene er begrundet i det flotte byggeri, men som også har sin begrundelse i den flerfunktionelle anvendelse samt historiefortællingen, der læner sig op af den højaktuelle situation i verden. 

Hos INGENIØR’NE er vi stolte af at have bidraget til projektet, hvor der har været stor respekt omkring historiske detaljer fra den tidligere flygtningeby, samt den generelle fortælling om flugt.

Det har været en spændende udfordring at være en del af skabelsen af en historisk fortælling. Vi har været med på projektet fra start, hvor vi, i samarbejde med bygherre, arkitekt og entreprenør, har skabt byggeprogrammet. Efterfølgende har vi udført projektering af alle ingeniørdiscipliner herunder fagtilsyn samt sikring af overholdelse af den økonomiske ramme. Vi ser tilbage på et spændende projekt med et rigtig godt samarbejde med bygherre, Vardemuseerne, arkitekten BIG og Nem Byg A/S som styrende entreprenør, udtaler Michael Jensen, Projektleder og Partner hos INGENIØR’NE A/S.

Projektet består i en opdatering af området omkring den gamle Oksbøllejr. Projektet har bl.a. omfattet ombygning af to eksisterende barakker på i alt 1500 m², samt opførelse af en ny ankomstbygning på ca. 600 m², der bringer de to barakker sammen via en buet tilbygning, der med et højt arkitektonisksnit, understøtter de renoverede barakker. Den lukkede ydre ankomstfacade i tilbygningen signalerer indespærring, men åbner sig op indefra mod bagsiden af bygningen via et stort glasfelt, der herved symboliserer åbenhed, frihed og håb.

Tillykke til Vardemuseerne

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job