23.06.2023
En del af vinderteamet
Med Vilhelm Lauritzen Architects som totalrådgiver, og i tæt samarbejde med ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S, Kjaer & Richter A/S samt STED By og Landskab, kan vi hos INGENIØR’NE glæde os over at være en del af vinderteamet af Bygningsstyrelsens rammeaftale for Region Hovedstaden.
I samarbejde med teamet, skal vi yde rådgivning for Region Hovedstaden. Rammeaftalen gælder hele Bygningsstyrelsens opgaveportefølje som nybyggeri og ind- og udvendigt vedligehold på både universitets- og kontorejendomme.

Tilbage i 2019 lancerede Bygningsstyrelsen en ny overordnet udbudsstrategi, hvor rammeaftaler er blevet en positiv erfaring. Hos INGENIØR’NE ser vi frem til at bygge videre på de gode erfaringer, og bidrage med høj faglighed i et stærkt samarbejde under Vilhelm Lauritzen Architects som totalrådgiver, udtaler Henrik Bilberg, Partner hos INGENIØR’NE.