27.06.2022

Indvielse af Flygtningemuseet FLUGT

Onsdag den 29. juni åbner Flygtningemuseet FLUGT op for offentligheden, og lørdag den 25. juni var den officielle åbningsceremoni med deltagelse af bl.a. Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Det var en meget flot åbningsceremoni. Det er en stor fornøjelse at se faciliteterne i brug, når vi som rådgiver, har været med hele vejen gennem projektet. At være rådgiver på sådan et projekt er virkelig spændende, og stiller krav til vores faglighed. Der er bl.a. lagt stor vægt på de skjulte installationer, hvor de store ventilations- og kølesystemer er lavet som skjule systemer med stor grad af nytænkning, udtaler Michael Jensen, Projektleder og Partner hos INGENIØR’NE.

Flygtningemuseet FLUGT er en del af Vardemuseerne, der har skabt et unikt museum med respekt for historien i området omkring Aal plantagen, ved Oksbøl. Her var, tilbage i Anden Verdenskrig, Danmarks største flygtningelejr.

Museet symboliserer det lukkede ydre og det åbne indre, hvor flygtningelejren fungerede som en by, med alle de funktioner, der normalt hører til et samfund.

Projektet består i en opdatering af området omkring den gamle oksbøllejr, herunder ombygning af to eksisterende barakker samt opførelse af en ny ankomstbygning.

I den ene af de to barakker er etableret udstilling samt biograf. I den anden barak er der etableret undervisningsfaciliteter, café, produktionskøkken samt personalefaciliteter suppleret med udstilling.

Det samlede areal for de to eksisterende barakker er ca. 1500 m², som er renoveret med respekt for de historiske detaljer fra den tidligere flygtningeby.

Begge barakker er bygget sammen via en buet tilbygning, der udgør museets foyer på ca. 600 m², der med et højt arkitektonisksnit understøtter de renoverede barakker. Museets foyer er skabt af 110 limtræsspær, der tilsammen danner den svungne form. Spærene er alle unikke, udført med 100% skjulte samlinger og med laserskårne flader i toppen for at kunne fastgøre krydsfiner til spærene til trods for at taget krummer i forskellige retninger. Spærene størrelse er desuden primært fastsat for at kunne modstå brand i 30 minutter, hvilket typisk er en stor udfordring ved trækonstruktioner.

 

INGENIØR’NEs rolle i projektet:

INGENIØR'NE har været bygherrerådgiver på projektet forud for projekteringen.

INGENIØR´NE har udført projektering som delt rådgivning i samarbejde med arkitekten BIG og NemByg A/S som styrende entreprenør.

INGENIØR´NE har stået for projekteringsledelsen, og udført projektering af alle ingeniørdiscipliner herunder fagtilsyn samt sikring af overholdelse af den økonomiske ramme under projekteringen gennem faseopdelt budgetafhandling for optimal økonomisk styring.

INGENIØR´NE og BIG har i fællesskab håndteret brugerprocessen og udarbejdelse af byggeprogrammet.


Udbudsform

Projektet er udført i fagentreprise med NemByg som styrende entreprenør.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job