04.08.2026

INGENIØR’NE åbner nyt kontor i Aalborg

Med et sjette kontor er INGENIØR'NE nu repræsenteret i hele landet fra øst til vest og nord til syd

INGENIØR’NE åbner officielt kontor i Aalborg og styrker dermed sin tilstedeværelse i Nordjylland. Kontoret bliver virksomhedens sjette adresse og bygger videre på en periode med satellitkontor i byen.

Med den nye adresse får INGENIØR’NE en fast nordjysk base tættere på kunder, samarbejdspartnere og nye kollegaer i området. Kontoret får adresse i et kontorfællesskab med gode arbejdsfaciliteter, kantinedrift og mulighed for udvidelse.

For INGENIØR’NE er åbningen i Aalborg en naturlig del af virksomhedens udvikling som landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed med kontorer i Esbjerg, Kolding, Odense, Aarhus og København.

“Med Aalborg-kontoret følger vi op på den linje, vi har lagt, hvor vi gerne vil endnu tættere på vores kunder og samarbejdspartnere. Vi har i en tid haft et hold siddende i Aalborg, og det har allerede givet gode relationer og spændende opgaver i Nordjylland. Derfor giver det god mening for os at få en fast adresse i Aalborg, så vi kan være endnu mere synlige i området,” siger administrerende direktør og partner John Andresen.

Hensigten er, at Aalborg-kontoret skal udvikles og udvides organisk i takt med opgaverne. INGENIØR’NE oplever en stigende efterspørgsel fra blandt andet bygherrer, arkitekter og entreprenører i Nordjylland og ser særligt muligheder inden for let industri, produktionsvirksomheder, almene boliger, undervisning, forsvar og sundhed.

Dennis Heiselberg tiltræder som afdelingschef for kontoret i Aalborg, mens Stig Nørgaard Knudsen fortsætter som markedschef for Nordjylland. Sammen skal de være med til at udvikle kontoret og styrke INGENIØR’NEs lokale tilstedeværelse i området.

“Nordjylland er ikke anderledes end resten af landet. Heroppe betyder relationer, ordentlighed og tilgængelighed også rigtig meget i hverdagen, og det passer godt til den måde, INGENIØR’NE arbejder på. For mig handler det om at være tæt på kunderne, tage ansvar og sikre, at samarbejdet fungerer hele vejen rundt,” siger Dennis Heiselberg.

Med omkring 200 kollegaer i baglandet kan Aalborg-kontoret trække på hele INGENIØR’NEs faglige bredde. Det betyder, at virksomheden kan projektere alle fag og sammensætte det rette hold til både store og komplekse opgaver i Nordjylland.

“Vi har følt markedet an gennem satellitkontoret, og nu investerer vi i Aalborg med en officiel adresse og plads til flere. Der er en høj ingeniørfaglighed i Aalborg, og det giver et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle kontoret,” siger Stig Nørgaard Knudsen.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job