01.06.2021

Servicebyen på Nyt OUH er nu under fuld opførelse

I forbindelse med Nyt OUH opføres i øjeblikket en Serviceby bestående af nyt Hovedkøkken, Regionalt lager samt Logistik- og sterilcentral. De 3 projekter er udbudt som delprojekter, hvor INGENIØR’NE udfører ingeniørrådgivning på alle 3 delprojekter, der er vundet i totalentreprise sammen med 5E Byg A/S.

Alle tre enheder er indbyrdes bundet sammen af en 6 m bred logistikkorridor, som har en vertikal tilslutning til den allerede opførte tunnel med forbindelse til det resterende Nyt OUH placeret indenfor ringvejen.

Det er en fornøjelse af være med i hele opførelsen af Servicebyen på Nyt OUH udtaler Projektchef Jack Andersen, der med sit kamera giver os et kig ind i projektet fra taget på teknikhuset over produktionskøkkenet. Jack fortsætter, - det giver enorm god mening for os som rådgiver, at være en del af projektet som omfatter hele Servicebyen. I sidste ende skal det også gerne give mening for både totalentreprenøren og Nyt OUH, at der er en gennemgående ingeniørrådgiver på projekteringen af hele servicebyen som jo netop er meget ingeniørtung.

Byggeriet indenfor hospitaler og sundhed er generelt altid under udvikling. Vi som rådgiver bliver løbende fagligt inspireret og udfordret, og netop det er med til at INGENIØR`NE kan fastholde og udvikle et højt fagligt niveau, udtaler Jack Andersen der med sin stærke erfaring som rådgiver indenfor sundhed drives af den høje faglighed og kompleksitet, der er i projekterne.

Udover Servicebyen, udfører INGENIØR’NE rådgivning ved opførelsen af nyt Steno diabetes center på ca. 20.000 m² nybyggeri, der skal sammenbygges med øvrige hospitalsbygninger samt det kommende projekt for Voksenpsykiatri, hvor INGENIØR’NE på nuværende tidspunkt er med i tilbudsfasen sammen med 5E Byg A/S, Friis & Moltke samt ERIK Arkitekter.

 

Fakta:

Logistik- og Sterilcentral samt Hjælpemiddeldepot:

Ca. 10.000 m² med partiel kælder og partiel 1. sal. Teknik- og administration er placeret på 1. sal.

Totalentreprenør: 5E Byg A/S

Arkitekt: ERIK Arkitekter

 

Hovedkøkken, varemodtagelse og postcentral:

Ca. 5.000 m² med partiel 1. sal bestående administration og teknikarealer.

Totalentreprenør: 5E Byg A/S

Arkitekt: Gråbrødre Arkitekter

 

Regionalt Lager:

Ca. 4.500 m² med partiel 1. sal med administration og depoter.

Totalentreprenør 5E Byg A/S

Arkitekt: Gråbrødre Arkitekter



Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job