31.01.2022
Store flyttedag i Kolding
Dagen, der har været ventet, kom endelig, og alle medarbejdere fra Kolding-kontoret kunne i dag køre til INGENIØR’NE’s nye adresse på Skovvangen i Kolding.
Humøret er højt og smilet er bredt, trods dagen er præcis som en flyttedag skal være med let forvirring, mange flyttekasser og det helt store spørgsmål ”hvor finder jeg kaffen”.
Efter en tid, hvor m² og vokseværk i medarbejderstaben ikke har harmoneret, byder 3 etager med lyse og moderne faciliter velkommen til alle.
Rammerne for det nye moderne kontordomicil er udarbejdet i samarbejde med Tegnestuen Mejeriet med vægt på INGENIØR’NEs ønske om både at skabe gode arbejdsforhold og ikke mindst plads til fællesskab, bordfodbold og fredagsbar.
Det treetagers hus på 1700 m² vil rumme plads til både nuværende og kommende kollegaer med mulighed for omkring 60 arbejdspladser. Skulle der blive et fremtidigt behov for endnu mere plads, er der endda også mulighed for det.
Den positive vækst fortsætter hos INGENIØR’NE. Mange spændende opgaver er i gang og flere er allerede planlagt til udførelse.
Vi har et ønske om at skabe rum til det vi står for. Vi vægter kvalitet samt det sociale og faglige fællesskab meget høj. Det er vigtigt, for INGENIØR’NE, at alle føler sig godt tilpas i de omgivelser de arbejder i. Netop derfor har inddragelsen af vores medarbejderne også været helt oplagt. Byggeri er jo vores passion. Vi glæder os til at tage huset i brug, og vi glæder os over, at vi også har plads, og gode faciliteter, til at byde endnu flere velkommen, udtaler Henrik Bilberg, Partner og Afdelingschef for Kolding afdelingen.