11.10.2019
Succesvirksomhed 2019 - VI tog jobskabelse!
Onsdag eftermiddag dannede Koldinghus rammerne om kåringen af regionsvinderen af erhvervsprisen ’Succesvirksomhed 2019’ i Region Syddanmark samt overrækkelse af særpriser indenfor digital omstilling, jobskabelse og bæredygtighed. VI tog jobskabelse!
Prisen 'Jobskabelse', er uden tvivl et symbol på den indsats ALLE hos INGENIØR’NE gør i hverdagen i modtagelse af nye kollegaer, og ikke mindst i samarbejdet på tværs, hvilket gør ledelsen særligt stolt!
På de seneste 5 år er INGENIØR’NE vækstet med mere end 200%, og tæller nu 125 medarbejdere fordelt i Esbjerg, Kolding, Odense og Aarhus. En så markant organisk vækst, er ikke en garanti for succes. Hos INGENIØR’NE leves og prioriteres kerneværdierne hver eneste dag for at bevare fodfæstet og dét DNA, der gør INGENIØR’NE til en stærk og sund virksomhed.
”Vi er de seneste år lykkes med at tiltrække dygtige medarbejdere til vores virksomhed. Det skyldes blandt andet vores mentorprogram, der sikrer, at nyansatte føler sig velkomne og som en del af virksomheden fra start – både fagligt og socialt. Vi mener nemlig, at vi skylder hinanden, at nyansættelser bliver en succes – både for vores egen, men også for den nye medarbejders skyld, så den pågældende person får en god oplevelse, siger direktør hos INGENIØR’NE John Andresen og fortsætter:
- Vi er desuden rigtig glade for, at en virksomhed på vores størrelse, der i dag tæller 125 mand, kan vinde så fornem en pris. Det er imponerende, at en uvildig bank og en revisionsvirksomhed sætter sig ned og kigger vores vækst og jobskabelse efter i sømmene.” (succesvirksomhed.dk)
Tak til Spar Nord og BDO for prisen.