08.04.2021
Susanne Bay Alexandersen er INGENIØR’NEs nye afdelingschef i Aarhus
Efter godt 2 år med kontor i Aarhus tæller medarbejderstaben 26, og flere kollegaer er på vej.
Vi er enormt glade for nu også at byde Susanne velkommen til INGENIØR’NE. Susanne har en solid erfaring og et væsen, der matcher vores værdier godt, udtaler John Andresen, Direktør og Partner hos INGENIØR’NE.
Susanne har en baggrund som VVS Ingeniør, og har en længere erfaring fra den rådgivende ingeniørbranche, hvor hun gennem de seneste 10 år også har beskæftiget sig med ledelse.
Det er en helt unik udvikling firmaet har været igennem, hvor man har formået at bevare et højt fokus på kunder, medarbejdere og firmaets kultur. Vækstrejsen fortsætter, og det glæder jeg mig helt fantastisk meget til at være en del af som afdelingschef for INGENIØR'NEs kontor i Aarhus, siger Susanne Bay Alexandersen.
Med Susannes tiltrædelse, først i april, fortsættes strategien og ønsket om at tiltrække flere dygtige kollegaer til kontoret i Aarhus for udvidelse af den brede og solide stab, der sammen med INGENIØR’NEs tre øvrige kontorer udfører rådgivning indenfor samtlige fagdiscipliner.