28.04.2022

To spændende projekter indenfor sundhedsområdet starter op

Hærvejshuset i Rødekro og ombygning af eksisterende akutstuer på FAM på Svendborg Sygehus.

Hærvejshuset i Rødekro – forvandling af en tidligere skole til et flerfunktionelt kommunalt hus, der indeholder:

  • Træning og forebyggelse
  • Center for job og uddannelse
  • Hjælpemiddelcentral

Der er tale om et byggeri på i alt 4.200 m², hvoraf 1.400 m² er ombygning af tidligere skole.

Projektet udføres i totalentreprise i et samarbejde mellem EMR Murer og Entreprenører A/S, CREO Arkitekter, Land+ Landskabsarkitekter og INGENIØR’NE med en samlet entreprisesum på 47,7 mio. kr.

Opgaven blev vundet i projektkonkurrence ved anonymiseret bedømmelse, med en flot sejr særligt på funktionalitet, sammenhæng og teknik. Tak til EMR og CREO for det gode samarbejde i tilbudsfasen. Vi glæder os allerede til næste fase.

 

 

På Svendborg Sygehus skal to eksisterende akutstuer gøres større i eksisterende Fælles Akut Modtagelse (FAM) mens denne er i fuld drift. Der er fokus på modernisering og opgradering af faciliter og udstyr for at imødekomme nuværende og fremtidige krav, herunder nyt røntgenudstyr med tilhørende etablering af røntgenafskærmning. 

INGENIØR’NE blev inviteret til at give tilbud på opgaven, der blev udbudt i begrænset udbud i totalrådgivning, hvor prisen var eneste kriterie for tildeling af opgaven.

I samarbejde med GRAA Arkitekter som underrådgiver skal ombygningen af de 120 m², til en samlet projektsum på 9,3 mio. kr., ske efter bedste hensyn til den eksisterende drift på FAM, hvilket giver denne opgave et særligt spændende tvist i det faglige perspektiv.

Vi ser frem til at samarbejde med FM på OUH og Svendborg samt brugerne på FAM i Svendborg.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om hvad vi kan hjælpe med.
Kontakt os på tlf. 75 18 01 11 eller send os en mail på post@ingenior-ne.dk

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job